Ønsker du at komme i gang med træningen efter fødsel men ved ikke hvor du skal starte? Så har vi holdet! Efterfødsel-holdet tager udgangspunkt i pilates. Kort fortalt er pilates en træningsform, der styrker og strækker både store og små muskler i kroppen. Målet er blandt andet at opnå en stærk kernemuskulatur, øget kropsbevidsthed og indre balance. Øvelserne kan med fordel fortsættes derhjemme, så simpelt er det! Vores fokus er på skånsom genoptræning af mavemuskler (kernemuskulatur), styrke i ben, arme og ryg. Du får pulsen op, men uden hop og løb, så alle kan være med. Træningen foregår på skumgulv, med fx bold, håndvægte eller baby og der vil være mulighed for at vælge sværhedsgrad af øvelserne. Så tag baby med på armen, i liften eller på dynen og kom i gang med at bruge din krop igen! Det anbefales at starte 8 uger efter fødslen, men du må også komme hvis det er længere tid siden du fødte. Efterfødsel-træning er for dig der har født, uanset hvor mange måneder baby er. Der er tid i slutningen af timen til at netværke med hinanden. Der skal gøres opmærksom på at barnevogne skal stå udendørs af hensyn til brandsikkerheden. (Hvis du har specifikke problemstillinger efter fødsel, anbefales det at du kontakter en fysioterapeut med henblik på udbedring af disse. Holdet undervises af frivillige og kan ikke kan gøre det ud for specialiseret genoptræning.)NB: medbring håndklæde. |